Ydonsvænget 1, 4060 Kirke Såby

Veldisponeret villa i rolige omgivelser

Nu kan du købe denne veldisponeret villa beliggende i meget rolige naturskønne omgivelser i Torkildstrup. Boligen er indrettet med 3 gode værelser og et mindre kontor. Der er en dejlig stor foyer som fordeler til værelser og stue. Badeværelse, køkken og vinduer er udskiftet for 12-13 år siden tillige med enkelte radiatorer. Det er nemmere at se plantegningen og få et overblik over den gode indretning. Boligen venter på lidt "ny energi", men til en pris på kr. 1.375.000,- er der luft til forbedringer. Energirapporten indeholder nogle yderst rentable forslag til energibesparende forbedringer.
Der er et større indkørselsparti med plads til et par biler. Her er også et ældre opbevaringsskur. Haven er ugenert og nem at holde. Der er en overdækket terrasse med udgang fra stuen og på den anden side af vinkelbygningen endnu en helt ugenert terrasse med læ og aftensol.

Torkilstrup er en hyggelig lille landsby med gadekær, legeplads og fælles arrangementer, så det er nemt at falde til her. Der er busstoppested i byen, med hurtig forbindelse til Hvalsø st.. Herfra er der tog til København H. Fra Hovedvejen (ca. 1 km) der bus, som kører direkte til Roskilde på skoledage med tider der passer til uddannelsesinstitutionerne her. Nærmeste indkøb kan gøres i Dagli` Brugsen i Kr. Såby, ca. 2 km. væk, og her er ligger Tusindefryd, som er en integreret institution og byens skole har klassetrin fra 0-9 klasse. Der er gratis skolebus fra byen. Omkring Kr. Såby er der placeret flere større skovområder, og rideskolen er placeret umiddelbart op til Bjergskoven. Hvis du transporterer dig selv i bil, er der kun 5 km. til Holbækmotorvejens afkørsel 15, og du kan være i Roskilde på kun 15 min.
Kr. Såby har sportshal og fodboldbaner, så de sociale fysiske aktiviteter er også tilgængelige på cykel.

Her er en sjælden muligheder for at sætte sit eget præg på en bolig.