Viaduktvej 24, 5500 Middelfart

Lækker bolig - herudover 49 m² helt unik udestue

Usædvanlig charmerende og rustikt renoveret byhus/rækkehus, beliggende helt centralt med blot få skridt til byens pulserende liv med butikker, gågade og caféer samt havnepromenaden og det hyggelige miljø ved kulturøen. Bag huset ligger en helt fantastisk og overkommelig have gemt i helt private omgivelser. En dejlig plet/oase midt i byen, der oser af hygge og god stemning, med høje træer og et hyggeligt havehus for enden af haven. Huset er indrettet med: * En indbydende entré med opg. til 1. sal * Stor opholdsstue med plankegulve - i åben forbindelse med køkkenet * Lækkert og lyst Designa køkken fra 2018 med kvalitets hårde hvidevarer fra Siemens * En ganske fantastisk udestue på 49 m² med ny Daikin varmepumpe og med udg. til have og indkørsel * Fra udestuen tillige adgang til en kælder med vaskerum, bad og toilet samt et godt disponibelt rum * 1. salen rummer et badeværelse med brus og et helt unikt soveværelse med loft i kip og udg. til balkon Huset har et fantastisk lysindfald med højt til loftet og flere velbevarede detaljer fra en svunden tid. Haven er velanlagt og vanvittig indbydende med lækroge, charmerende detaljer og det hyggelige havehus. Her er der rig mulighed for, at nyde eftermiddags- og aftensolen i ugenerede omgivelser. Fra haven er der let adgang til gaden og husets ikke mindre end 4 p-pladser, hvilket jo er helt unikt med den centrale beliggenhed. Du bor her midt i Middelfart centrum hvor du er tæt på indkøb, skole, børnehave, sportsaktiviteter samt alt hvad Middelfart byder på af kultur, handels- og caféliv samt naturoplevelser. Ikke mindst og ikke uvæsentligt er du indenfor 4 min. i bil på motorvejsnettet til resten af landet og med 6 min. gang på banegården. Med en sådan beliggenhed får du her de bedste rammer for, at bo overkommeligt og let tilgængeligt til alt i den gamle købstad og tilmed i de smukkeste omgivelser bag huset. Jeg glæder mig til at vise dig dette skønne hjem der emmer af god atmosfære og idyl.