Vargårdevej 36, Hejls, 6094 Hejls

Fantastisk ATMOSFÆRE & ugeneret BELIGGENHED med udsigt til SØ

På Vargårdevej 36 ved Hejls møder I denne overmåde stemningsfulde ejendom, der kan bryste sig af en forrygende have med udsigt til sø og med en rustik arkitektur, der passer fortrinligt til omgivelserne. I kan se frem til en god, praktisk beliggenhed og en veldisponeret planløsning i ét plan. - Velkommen til! Huset er opført i 2005 og fremstår præsentabelt med et flot stråtag, sort træbeklædning, hvide vinduesrammer og sternbrædder, der altsammen er nymalede. Herudover er her installeret varmepumpe og komfortabelt gulvvarme i samtlige rum.Når I bevæger jer inden døre, fortsætter den gennemførte æstetik, hvor blandt andet de smukke douglasgulvplanker fra Dinesen og de markante loftsbjælker er med til at understøtte det sublime udtryk. Centralt i hjemmet ligger køkken-alrummet og stuen i åben forbindelse. Via det anseelige glasparti strømmer et rigt lysindfald, og ydermere er der udgang til den store terrasse med udsigt til søen. Køkkenet har hvide skuffefronter og sorte granitbordplader, ligesom der er kræset for detaljerne med hårde hvidevarer fra Miele, som inkluderer en integreret kaffemaskine, dampovn og servicevarmer. Fra køkkenet er der tillige adgang til bryggerset, og videre opnås forbindelse til det indbydende badeværelse gennem entréen. Af de i alt tre værelser har to ligeledes udgang til terrassen. Umiddelbart foran stuen venter et miniparadis med den anseelige træterrasse, udsigt til søen og den velplejede have. På grunden er der adskillige steder at slå sig ned, og solforholdene er ganske enkelt eminente. I drivhuset kan varmekrævende planter dyrkes, og desuden råder I over en dobbeltgarage, et fyrrum og et hobbyrum.
Beliggenhedsmæssigt tilgodeses I af en overkommelig afstand til badestrand, ligesom alt, I skal bruge i hverdagen, er lettilgængeligt i Hejls, hvor der tillige udfolder sig et velfungerende foreningsliv. Kolding og Haderslev nås på omtrent et kvarter i bil. Her får I mange lækre kvadratmeter, og der er tilmed mulighed for at udvide med en førstesal. Ring og hør nærmere, vi giver med glæde en fremvisning.