Luk fuldskærm
Lindeparken 20, 4700 Næstved
Er du på udkig efter en skøn moderniserede murermestervilla i det hyggelige Gymnasiekvarter, så kig med indenfor på Lindeparken 20.

Ejendommen er ideelt beliggende med nærhed til skole, gymnasium, gode idrætsfaciliteter og Næstved Stadion. Fem minutters cykeltur bringer dig til Næstveds charmerende centrum, og elsker du rolige gå- eller løbeture, er der dejlige grønne områder og skov inden for ti minutters gang.

Den nydelige murermestervilla byder på mange muligheder med sine 139 kvadratmeter bolig + 66 kvadratmeter kælder.
I stueplan venter en god planløsning i forskellige niveauer, med køkken/alrummet som det absolutte samlingspunkt for familien, hvor måltiderne kan tilberedes mens børnene laver lektier. Herfra er dobbeltdør ud til en stor terrasse.

Hjemmets Kvik Køkken fremstår som et lyst og moderne køkken med grebsfrie elementer, en kogeø og god plads til at udfolde sine talenter. Køkkenet ligger i flot åben forbindelse til 1. salen og tager sig fantastisk ud med de flotte synlige bjælker. Dertil 3 gode værelser, et fint badeværelse og en entré, der forbinder opholdsrum med værelserne.

På 1. sal finder du husets dejlige og hyggelig stue med godt lysindfald fra vinduespartierne. Der er loft til kip i stuen og de smukke synlige bjælker giver en helt fantastisk stemning til hele rummet, der ligger i flere niveauer og giver gode muligheder for en spændende indretning.

I den 66 kvadratmeter store kælder finder du 4 disponible rum med gode opbevaringsmuligheder og et godt bryggers.

Udenfor kan du glæde dig over en stor og overskuelig have med plads til børnenes leg samt en god garage.

Lyder dette som dit næste hjem, så kontakt os på tlf. 21 122 123 for en fremvisning.
Bestil fremvisning
Hent dokumenter
Giv et bud på boligen

Information om boligen

Bolig 139 m2
Kælder 66 m2
Antal rum 4
Etager 3
Grund 746 m2
Sagsnummer 1023
Type Villa
Opført / Ombygget 1954
Energimærke D

Lars Eriksen

Indehaver, ejendomsmægler MDE


Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.


Bestil salgsvurdering