Østerbrogade 151, 2. TV., 2100 København Ø

Klassisk Østerbrolejlighed.
Stor, charmerende lejlighed med 3,50m til det smukke stukloft og med høje paneler, gamle trægulve og stor vestvendt altan.

Lejligheden er beliggende på ydre Østerbro - tæt ved Svanemøllen, dens station, lille park og Øresund og med masser af indkøbsmuligheder og cafeliv.

Indeholder: entré, brusebadeværelse med bruseniche af glasbyggesten og gråt klinkegulv med varme. Lille værelse mod gården. Stor spisestue med stukloft med flot blomsterroset og åben adgang til hyggelig stue med vindueskarnap og brændeovn. Overalt de gamle trægulve, høje paneler og flotte store Dannebrogsvinduer med forsatsvinduer.
Køkken i hvide elementer med stort SMEG gaskomfur og udgang til vestvendt altan, som ligger ud til den rolige gård med masser af grønt.
Stort walk-in closet med bagvedliggende lille værelse mod gaden (kan reetablere som et stort værelse).
Velfungerende ejerforening med lave fællesudgifter. Husdyr tilladt. Intet fælleslån.

Kom og oplev stemningen i denne gamle klassiske bygning fra 1907 og det hyggelige område ved Svanemøllen - tæt ved Øresund.