logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Tårnvang 11, 4000 Roskilde

Roligt beliggende perle i Roskilde

Der venter jer en harmonisk bolig med et fantastisk lysindfald og en meget inspirerende have. I sælgers tid har huset gennemgået den helt store transformation indenfor, og i 2008 er det udvidet med en lækker tilbygning, der matcher husets arkitektoniske profil til perfektion. Det er en funktionel og meget fleksibel bolig, som nemt kan forme sig efter jeres families skiftende behov, og med den fint istandsatte og fuldt anvendelige kælder er her plads til teenagere, gæster, hobbyaktiviteter og meget andet.

Villaen ligger dejligt centralt i byen på en tryg og rolig vej, hvor mange børnefamilier allerede er faldet til, og de yngste får derfor legekammerater lige ved hånden. Samtidig har I gåafstand til gågaden, stationen og grønne områder, ligesom I bor tæt på et godt udvalg af indkøbsmuligheder, daginstitutioner og skoler i både offentligt og privat regi.

Inden vi tager på rundtur i huset, fortjener haven en nærmere introduktion. Den er dejligt stor med flotte, gamle frugttræer, et drivhus og tæmmede vildmedvilje-områder, hvor alt det grønne har fået lov til at gro i sit eget tempo. Her er flere hyggelige og helt private oaser og rum til, at børnene kan udforske terrænet på egen hånd. På den store, sydvendte fliseterrasse med roser og blomstrende buske kan I samle venner og familie til selskabelige sammenkomster under åben himmel eller skyggefuldt afskærmet af et solsejl.

Den meget velholdte villa er opført i forskudte niveauer, som bidrager til boligens rare dynamik. Med tilbygningen rummer beboelsen i dag 134 kvadratmeter, som er fordelt på et veldisponeret stueplan med pæne, lyse trægulve. I den brugbare kælder med badeværelse og egen indgang får I yderligere 82 kvadratmeter til fri disposition.

Stuen i tilbygningen ligger en smule lavere end beboelsens øvrige rum, så loftshøjden her er ekstraordinært god. Samtidig har dagslyset fri passage fra forskellige højder, og fra det store glasparti mod øst kan I nyde udsigten til alt det grønne udenfor. Endelig er der niveaufri adgang til solterrassen via en dobbeltdør af glas. Bilen kan I parkere tørt i carporten som har et skur bagved.

Kontakt ejendomsmægler Stine Kronvold på tlf. 6020 9000 for bestilling af en fremvisning eller yderligere informationer.

Stine Kronvold
Ejendomsmægler & valuar, MDE
BoligOne Roskilde

Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.

BoligOne A/S

CVR: 41261536

mail@boligone.dk

Kontakt os

Kontakt vores ejendomsmæglere direkte for at komme i kontakt med din lokale mægler, som vil hjælpe dig videre i processen.

Find vores kontaktoplysninger

Find mægler

I BoligOne er vi ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark. Vi tilbyder en gratis og professionel vurdering af din bolig.

Find din lokale mægler

Bliv BoligOne Mægler

Hos BoligOne er der højt til loftet - også når det gælder at skabe et attraktivt fundament for at tjene penge i egen forretning.

Læs mere