logo
image 01
image 02
image 03
NYHED NYHED NYHED
Sandbjergvej 22, Søvind
Lækker, indflytningsklar villa

Denne indbydende villa fra 2016 fremstår både velholdt og helt indflytningsklar. Boligen er beliggende i det attraktive lokalsamfund Søvind, hvor hverdagens gøremål klares nemt med skole, sportshal, daginstitution og indkøbsmuligheder mindre end 500 meter fra hoveddøren. Området indbyder samtidig til et aktivt friluftsliv med let adgang til skov, fjord, stisystemer og naturskønne omgivelser. Her kan I nyde alt fra vandreture og kajakture til hyggelige aftener ved shelterpladsen med bål. Beliggenheden giver desuden en nem og hurtig forbindelse til både Odder og Horsens, hvad enten turen foretages i bil eller med offentlig transport.

Villaen byder indenfor til en lys entré, der leder videre til et rummeligt bryggers med hems, som giver ekstra plads til opbevaring. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Her skaber loft til kip hvilket giver en god rumfornemmelse samt store vinduespartier og ovenlys der giver et fantastisk lysindfald. Køkkenet er fuldt udstyret med moderne hårde hvidevarer og god opbevaringsplads, mens stuen åbner op til en skøn overdækket terrasse, hvor solen kan nydes fra middag til aften.

Boligen rummer et soveværelse med skabsvæg og direkte adgang til terrassen, to gode børneværelser samt et lækkert badeværelse med bruseniche og installation til vaskesøjle. Hele huset er opført med fokus på både komfort og lavt energiforbrug, hvilket kommer til udtryk gennem gulvvarme, genveksanlæg og energimærke A2010, som sikrer en billig drift.

Haven er lukket, nem at vedligeholde og oplagt til børneleg med plads til både boldspil og små huler. Her får I en moderne villa i et levende lokalsamfund, hvor natur, fællesskab og hverdagens bekvemmeligheder går hånd i hånd.

Økonomi
Pris
1.695.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
8.987 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
7.269 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.633 kr.
Morten Dam Johansen
Indehaver, ejendomsmægler MDE
BoligOne Horsens

Vil du sælge din bolig?

Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.

BoligOne A/S

CVR: 41261536

mail@boligone.dk

Kontakt os

Kontakt vores ejendomsmæglere direkte for at komme i kontakt med din lokale mægler, som vil hjælpe dig videre i processen.

Find vores kontaktoplysninger

Find mægler

I BoligOne er vi ejendomsmæglere fordelt over hele Danmark. Vi tilbyder en gratis og professionel vurdering af din bolig.

Find din lokale mægler

Bliv BoligOne Mægler

Hos BoligOne er der højt til loftet også når det gælder, at skabe et attraktivt fundament for at tjene penge i egen forretning.

Læs mere