






Koldinghave 8, Gelsted, 5591 Gelsted
Landlig idyl med skøn udsigt over åbne marker og masser af plads
Drømmer du om fredelige omgivelser, en smuk udsigt og et hjem med god plads både inde og ude? Denne dejlige ejendom i Gelsted ligger naturskønt med en fantastisk udsigt over de åbne marker – et sted, hvor roen og naturen danner den perfekte ramme om hverdagen.
Boligen byder på en velindrettet stueplan med entré, et stort soveværelse, et lyst og rummeligt spisekøkken med HTH-køkken fra 2009, et kontor, et flot renoveret badeværelse samt en hyggelig vinkelstue med god plads til både spise- og opholdsafdeling.
Et af husets helt store højdepunkter er den ca. 20 m² store, isolerede udestue med gulvvarme, som fungerer som et ekstra opholdsrum året rundt. Herfra er der direkte udgang til den smukke, velanlagte have, hvor udsigten over markerne kan nydes i fulde drag. Derudover findes en charmerende ældre udestue i træ, som giver ekstra muligheder for ophold eller hobby.
Kælderen fremstår højloftet og særdeles anvendelig med hele fire disponible rum, der kan indrettes efter behov – eksempelvis til hobby, hjemmekontor, gæster eller teenageafdeling. Herudover rummer kælderen et praktisk bryggers/vaskerum samt endnu et flot renoveret badeværelse.
Her får du en bolig med mange anvendelsesmuligheder, moderne forbedringer og en skøn beliggenhed i landlige omgivelser – helt perfekt til dig, der ønsker luft, lys og natur lige uden for døren, bl.a. Holmeskoven, et 25 ha stort skovområde, Vestermose Skov og den smukke Brænde Ådal. Her er gode muligheder for gåture, løb og friluftsliv- samtidig med at Gelsteds faciliteter og hverdagens fornødenheder er inden for kort afstand. Bl.a. skole, sportsplads, handel og transport.
Fra Gelsted er der omkring 20 minutters kørsel til Odense, mens Middelfart ligger ca. 24 km væk. Samtidig er der kun omkring 5 minutter til motorvejen, hvilket gør adressen særdeles velegnet til pendling.
Se også her hvad der sker i Gelsted: https://www.facebook.com/groups/285704521632278/?locale=da_DK
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
