






Gl Jellingvej 3G, 7100 Vejle
Villa med skøn udsigt og mange muligheder centralt i Vejle
Velkommen til denne spændende ejendom fra 1978 med 146 veludnyttede boligkvadratmeter, heraf 57 m² i kælderen. Hertil kommer garage og skur på i alt 50 m².
Boligen er beliggende på en lukket og rolig vej midt i Vejle, hvor du får en attraktiv kombination af central beliggenhed, fredelige omgivelser og en skøn udsigt over byen.
Ejendommen har allerede fået foretaget væsentlige forbedringer. Taget er fra 1998, og i 2015 blev vinduer og døre udskiftet til træ/alu-løsninger, hvilket bidrager til både boligens udtryk og komfort.
I stueplan bydes du velkommen via entréen, som leder videre til badeværelse, soveværelse, samt en hyggelig stue med den skønne udsigt over Vejle, i forbindelse med stuen er der køkken og et værelse. Her får du en funktionel planløsning og gode muligheder for at sætte dit eget præg på boligen.
En kælder med mange muligheder
Kælderen er godkendt til beboelse og byder på to værelser, badeværelse og praktisk vaskerum. Det giver nogle spændende muligheder for at indrette en separat teenageafdeling, hvor familiens større børn kan få deres egen mere private base.
Drømmer du om endnu flere anvendelsesmuligheder, kan vaskerummet måske indrettes med et tekøkken, så afdelingen får en mere selvstændig karakter. Det kan også være en attraktiv løsning til familien med hjemmeboende voksne børn eller til dig, der ønsker ekstra plads til hobby, hjemmearbejde eller overnattende gæster.
Ejendommen henvender sig til køberen, der ønsker god plads, fleksible indretningsmuligheder og en attraktiv beliggenhed tæt på Vejles mange faciliteter.
En spændende ejendom med et godt udgangspunkt, flere allerede gennemførte forbedringer og masser af potentiale – kombineret med en beliggenhed og udsigt, der skal opleves
Vil du sælge din bolig?
Ved du hvor meget din bolig er værd? Et hvert godt boligsalg starter med en realistisk vurdering af din bolig og samtidigt rådgiver vi dig om at træffe de rigtige valg når boligen skal sættes til salg. Vi kan tilbyde mange års erfaring med køb, salg og rådgivning om boligsalg, hvilket sikrer dig en tryg bolighandel.
