Dette tilbud er af de helt sjældne, nemlig en moderniseret flot bolig med 16.763 m2 grundareal, der er udlagt som park/have og resten som jordareal med mulighed for græsning, el.lign. Villaen er på alle sider omgivet af frie arealer, og der er fra flere af villaens rum en storslået udsigt udover.. Læs mere...
Dette tilbud er af de helt sjældne, nemlig en moderniseret flot bolig med 16.763 m2 grundareal, der er udlagt som park/have og resten som jordareal med mulighed for græsning, el.lign. Villaen er på alle sider omgivet af frie arealer, og der er fra flere af villaens rum en storslået udsigt udover omgivelserne. Villaen har i 2005 gennemgået en omfattende modernisering med nye træ/alu vinduer, zink-inddækning, nyt køkken, indlæggelse af jordvarme, mens der i 2012 er udført tagrenovering med bl.a. pålægning af nyt tagpap på ca. halvdelen af arealet, samt renovering i 2017 af den 60 m2 dobbgarage med el-porte.
Villaen rummer i alt 248 m2 stueplan, plus 248 m2 underetage, hvoraf det meste er over jordniveau, og indeholder bl.a.
STUEPLAN: Stor, præsentabel hall med spindeltrappe til underetagen. Gæstetoilet. Stor opholdsstue med udgang til altan og med en storslået udsigt over Lading Sø og udgang til atriumgård. Meget stort køkken/alrum med brændeovn og flotte kvik-elementer, bordplade i stål med 2 køkkenvaske og alt i hårde hvidevarer. Soveværelse med walk-in closet, udgang til terrasse, og eget badeværelse med både kar og bruseniche. 3 værelser med udgang til fælles badeværelse med bruseniche og det ene værelse har udgang til terrasse.
UNDERETAGEN: hvor man kommer ned i stort aktivitetsrum med udgang til helt ugeneret stor terrasse. 2 værelser/disp. rum. Badeværelse med bruseniche. Tekøkken. Vaskerum. Viktualierum. Herudover er der 4 rum, alle uden vinduer, anvendt som teknikrum med bl.a. alle installationer til jordvarmeanlægget, hobbyrum, m.v.
Haven omkring villaen er udlagt med præsentabelt indkørselsparti, store terrasser og græsareal. Resten af grundarealet er dækket af hhv. skov- og græsareal... Læs mindre...